Turen i dag gik skulle gå til Hammershus. Vi cyklede fra Hasle Feriepark kl. 9.00 på udlejningscykler fra Boss Cykler. Det kostede 100 kr. pr. cykel inkl. hjelm. Gode Kildemoes cykler og nye hjelme. Vi cyklede først til Svartingedal Skole, ca. 10 minutters tid på cykel, da en af vores klassekammerater, har gået på skolen. Da vi ankom satte vi cyklerne og ventede på klokken ringede ind, så vi kunne møde den “gamle” klasse. Vi fandt ud af, at de havde undulater, så dem skulle vi lige ud at se. De de larmede mega meget.
Derefter kørte vi langs kyststrækningen mod Hellig Peder. En meget smuk, men hård tur. Det var forskelligt terræn, så af og til, måtte vi stå af og trække, eller få en hjælpende hånd af lærerne. Melanie legede lynet mcqueen ned af de stejle bakker. Efter en laaaaaang og hård tur forbi Jons kapel, kunne vi endelig skimte Hammershus forude. Vi ankom på forskellige tidspunkter, fordi vi kørte i forskelligt tempo. Så havde vi til gengæld god tid til at spise madpakker, og nyde den smukke udsigt op mod selve Hammerhus. På hjemturen kørte vi forbi Opalsøen, et gammelt granitbrud, som bestemt er en tur værd. Vi sluttede dagen i Allinge, hvor vi skulle aflevere vores cykler, hvorefter vi hoppede på en bus hjem mod Hasle Feriepark. En tur på ca. 15 minutter, som dog blev den dyreste bustur nogensinde, da det åbenbart er fem gange dyrere at køre med bus på Bornholm. Et godt tip, er at anskaffe sig et klippekort. Følg med i morgen, hvor turen går sydpå!
Isabella, Cecilia, Sofie og Melanie