Vi startede dagen fra Hasle Feriepark. Igen med maverne fulde af friskbagt franskbrød. Vi glædede os til dagens program, for vi skulle på cykeltur. Lige indtil, at vi fik besked om, at der var ca. 15 km hver vej😮. Da vi var kommet godt i gang med de 15 km., glædede vi os for tidligt for der kom bakke efter bakke. Da vi endelig var fremme, var alle fuldstændig udmattede, så vi kunne ikke gå mere. Derfor spiste vi vores madpakker, så vi havde energi til at udforske Hammershus. Vi gik op på borgen og tog nogle flotte billeder. Det er bestemt en anbefalelsesværdig tur. Den lange cykeltur hjem – med omvendte bakker betød, at vi efter mange beklagelser, var heldige og fik lov til at tage en bus, som dog var rigtig dyr. Alternativet var at cykeludlejningsfirmaet skulle hente dem på Hammershus, som var en endnu dyrere løsning. Da vi kom tilbage til Hasle Feriepark løb vi ind til maden, fordi vi var forsinkede. Efter en lang dag, gik vi i vores hytter og slappede af. Kig ind i morgen for flere eventyr.
Mads, Victor, Marius, Tristan og Lauge